Luft til vand varmepumpe
Få en luft til vand varmepumpe med Randers VVS Teknik.
Vi installerer gerne luft til vand varmepumper, og vi har stor erfaring i opsætning af disse varmesystemer.
Vi er naturligvis fuldt autoriserede til arbejdet.
Vi bruger anlæg fra Panasonic, Mitsubishi, Midea og Hitachi, da disse anlæg er blandt de førende på markedet.
Ring til os, og vi kommer forbi til en samtale om dine muligheder.
Vi har base i Randers men arbejder også meget i Langå, Ø. Bjerregrav, Spentrup og Assentoft – ja faktisk i hele Randers området.

Hvad kan en luft til vand varmepumpe?
En luft til luft varmepumpe opvarmer luften i dit hjem.
Hvis du for eksempel har en åben planløsning i dit hjem eller i din virksomhed kan en luft til luft varmepumpe være en rigtig god løsning for dig, når du skal udskifte dit varmeanlæg.
Har du derimod en bolig eller virksomhed med flere rum eller flere etager er en luft til vand varmepumpe den rigtigste løsning.
En luft til vand varmepumpe udnytter energien i den udendørs luft til at opvarme det vand, du har i dine radiatorer eller i din gulvvarme og naturligvis også det varme vand du bruger til at bade i med mere.
I Danmark er det besluttet, at de gamle oliefyr og gasfyr skal være udfaset senest i 2030, hvor det er muligt. Mange kan naturligvis få fjernvarme, men det er ikke alle steder dette er muligt. Her kan en luft til vand varmepumpe være et glimrende alternativ.
Hvordan fungerer en luft til vand varmepumpe?
I luften udenfor vil der altid være en form for energi. Det er denne energi, som en luft til vand varmepumpe udnytter.
Selv om det er køligt udenfor, kan en varmepumpe alligevel udnytte energien.
Populært sagt virker en luft til vand varmepumpe som et køleskab – bare omvendt.
Det, du svagt kan høre, når varmepumpen er i gang, er den ventilator, som trækker udeluften ind over en varmeveksler. I varmeveksleren er der et specielt kølemiddel, som bliver opvarmet af luften. Det opvarmede kølemiddel bliver til en form for gas, der ledes videre til en lille kompressor, hvor gassen opvarmes yderligere.
Den varme gas ledes videre til en varmeveksler, hvor varmen afgives til husets vand. Den nu kølige gas ledes tilbage, så du vil aldrig opleve gas i huset. Man skulle så tro, at anlægget ikke kunne fungere i frostvejr, men de forskellige anlæg kan stadig lave varme helt ned til -15 til -25 grader afhængig af modellen.
Hvilke fordele er der ved en luft til vand varmepumpe?
En luft til vand varmepumpe er et af de mest energirigtige valg, når det kommer til opvarmning af din bolig eller din virksomhed.
Du kommer til at spare penge på din varmeregning, det er et miljørigt valg, en varmepumpe giver en stabil og komfortabel varme, systemet kan bruges sammen med dine i forvejen eksisterende radiatorer og gulvvarme og der er i mange tilfælde mulighed for at få statsstøtte til indkøbet af varmepumpen.
Hvis du ved, at du inden for en årrække skal sælge din bolig eller din virksomhed, er en luft til vand varepumpe også en god investering, da den øger husets værdi. Det er også lettere at sælge en bolig eller en virksomhed, hvis boligen eller virksomheden er fremtidssikret med grøn energi.
Varmepumpen kræver kun minimal vedligeholdelse, og mange af dem kan fjernstyres ved hjælp af en app på din telefon. Selve installationen er enkel: der skal ikke udføres noget grave-arbejde. Pumpen kobles ganske enkelt på dit eksisterende varmeanlæg som afløsning for dit gamle oliefyr eller dit ældre gasfyr.
Randers VVS Teknik og luft til vand varmepumper
Hos Randers VVS Teknik er vi specialister i at installere og servicere varmepumper. Vi har mange års erfaring i installationer, og vi kender vores materialer.
Vi tilbyder dig gratis rådgivning og hjælper dig med at finde den helt rigtige luft til vand varme-pumpe til dine behov.
Vores erfarne montører installerer din varmepumpe effektivt og korrekt. Vi tilbyder dig også at yde regelmæssig service, så pumpen altid yder det maksimale og har en lang levetid. Hvis der mod forventning skulle opstå problemer, står vi altid klar til at hjælpe dig med hurtig fejlfinding og eventuel reparation.
Med andre ord – vi sørger for, at du får det maksimale ud af din investering.
Få en skræddersyet varmepumpeløsning
Uanset om du ønsker en ny luft til vand varmepumpe eller har brug for service på din nuværende, står vi klar til at hjælpe.
Kontakt Randers VVS Teknik i dag på tlf. 86 80 44 00 og få en skræddersyet varmepumpeløsning, der passer til din bolig og dit varmebehov.
Vi står klar til hjælpe dig med din luft til vand varmepumpe i Randers, Assentoft, Langå, Ø. Bjerregrav, Spentrup og omegn.
Vi er KINNAN Pro-partner, hvilket betyder, at vi har stor ekspertise i deres produkter og altid sikrer dig professionel vejledning og montering.
